Stressrådgivning
Først skal du selv erkende din situation
Er du stresset eller lider du af stress? Så forestil dig, hvordan dit liv ville være, hvis det i stedet var fyldt med overskud og tryghed. Og hvordan din hverdag ville være, hvis du – for det meste – føler, at du har styr på tingene og formår at tage én ting ad gangen. Den følelse kan du godt komme tilbage til. Hvis du vil.
Men først må du erkende din udfordring – og selv ønske at komme ud af din stressede dagligdag og videre med dit liv. Det kan jeg hjælpe dig med. Læs med hér:
Hvordan kommer du i gang?
Kemien mellem os er vigtig. Den vil vi afklare under vores første samtale. Hér vil vi også finde ud af, om du har behov for stresscoaching eller terapi. Jeg hjælper dig, hvis du lider af stress. Efter den første samtale definerer vi begge det videre forløb: Jeg coacher dig enten personligt, online eller på telefonen. Det beslutter vi sammen. Det typiske forløb er en session om ugen med et forløb på 8 uger.
Sådan modtager du coaching
Det er kun muligt at hjælpe dig, hvis du selv ønsker at modtage support. Disse tre ting:- accepten
- selvindsigten og
- værktøjerne ...
… vil være de bærende elementer for, at du som klient kan komme ud på den anden side af dine udfordringer og blive helt rask.
Tre faser i processen
Er du stressramt, vil du modtage information om, hvad stress indebærer i den første del af forløbet, samt hvordan du med fordel kan håndtere den. Først ca. midt i forløbet vil du opleve decideret coaching. Og hen mod slutningen vil vi trappe det mere og mere op for at lade det fylde mest til sidst.
På denne måde giver jeg dig større selvindsigt og hurtige værktøjer, så du selv kan håndtere din stress. Samtidigt er det vigtigt, at du føler, at det er OK at have det sådan.
Hvilken effekt vil det give dig?
Alle mennesker reagerer vidt forskelligt på stress. Men entydigt for alle er, at vi kan lære at håndtere det optimalt. Stresscoaching giver dig en seriøs selvindsigt, som er en god og solid støtte i tiden efter, hvor du måske vil opleve eftervirkninger.