Stressorer

Læg mærke til de mange ting i din hverdag og i dit liv, som er med til at stresse dig. Det kan være ting som:

• uhensigtsmæssige tankemønstre
• uhensigtsmæssige handlemønstre
• for mange gøremål i hverdagen
• manglende nærvær
• for mange planer
• manglende kompetencer til at udføre dit arbejde på en tilfredsstillende måde
• for høje krav til dig selv og andre
• for lidt fokus på dine egne behov
• problemfyldte relationer
• for høje krav fra andre
• manglende accept af omstændigheder eller begrænsinger
• mobning
• sygdom mm.

Men hvad er stressorer?

En stressor forårsager, at du frigiver stresshormoner. Skal vi gå i dybden, kan vi tale om to typer stressorer: Fysiske og psykiske stressorer, som kan opdeles i absolutte og relative stressorer.

Fysiske: Disse belaster vores krop, dvs. ekstremt kolde/varme temperaturer, skader, kroniske sygdomme eller smerter.
Psykologiske: Dette er begivenheder, situationer, individer, kommentarer eller alt, hvad vi fortolker som negative eller truende: F.eks. hvis du får stillet et ultimatum, du ved, du ikke kan imødekomme – eller kan miste dit arbejde, hvis dit barn ikke bliver hurtigt nok rask.
Absolutte: Disse vil alle opleve som stressende! Dvs. de er objektive, universelle stressorer, som f.eks. jordskælv, tsunami eller da Twin Towers blev udsat for terrorisme.
Relative: Disse finder nogle mennesker stressende. Det er altså subjektive stressorer, der forårsager forskellige reaktioner hos forskellige mennesker så som pres på arbejde/krav om overarbejde, trafikpropper og eksamener mm.

Og med alle disse forskellige typer stressorer, er det således vigtigt, at du har de rigtige redskaber til at håndtere dem med. Kan du f.eks. nikke genkendende til stresssymptomer, og har du tegn på stress? Så er det ikke en løsning blot at fortsætte som før. Heller ikke selvom de kun er svage: De vil nemlig udvikle sig, hvis du undlader at gøre noget ved dem.

Det bedste, du selv kan gøre, er:

• at erkende det
• selv tage ansvaret og
• skabe den nødvendige forandring.