Tilpasning og stress
Flokdyret
Mennesket er et flokdyr – vi har brug for hinanden og at være en del af en gruppe. Alene går vi til – hvilket også gør social isolation til en trussel for vores sundhed og livskvalitet og derfor også et område, som vi bør have meget større fokus på her i 2020’erne, hvor flere og flere oplever at være social isoleret, at være ensomme.Så flokken er tryg for os, men vi betaler nogle gange også en pris for at være en del af den. Når vi går for meget på kompromis med os selv eller når vi undertrykker vores egne behov på en uhensigtsmæssig måde, for at kunne opleve at være en del af flokken eller ikke at blive lukket ude. Så det kræver mod at kunne stå udenfor og der er lavet mange undersøgelser af dette. Hvilket også er derfor vi som oftest gør det, der sikrer vores plads i flokken, eller det vi formoder at vi skal gøre eller være.
Hvorfor sker det
Fordi vi har brug for flokkens accept og anerkendelse, sker der helt automatisk en tilpasning hos det enkelte menneske for at kunne være i flokken. Det starter meget tidligt i barndommen, hvor barnet hurtigt finder ud af, hvad der er acceptabel adfærd og hvad der ikke er. Barnet vil tilpasse sin ageren og væren alt efter hvad der giver positiv feedback eller resultater. Det ligger dybt integreret i os som mennesker, da vi som børn er helt afhængige af andres omsorg; at vores forældre eller andre voksne tager sig af os, da vi ellers vil gå til.Hvorfor er det en udfordring
Hvis vi som børn for eksempel lærer, at vi ikke må være egoistiske og tænke på os selv, så kan vi som voksne opleve, at det kan være svært at udtrykke eller dele vores ønsker eller behov, netop fordi vi forsøger at undgå den negative feedback eller negative indre følelse, der opstod da vi var børn og helt naturligt var egoistiske.Disse mønstre kan få meget stor betydning for vores liv. En del af mine klienter oplever at noget af det, der presser dem, viser sig at være noget i dem selv. Et gammelt mønster, som står i vejen for at de kan passe på sig selv eller undgå at presse sig selv for hårdt. F.eks. opleves det at være egoistisk som noget meget negativt af virkeligt mange mennesker. Men nogle gange har vi behov for at kunne have fokus på vores egne behov, før vi kan være der for andre eller før vi tager os af andre. Det bliver en udfordring når tilpasningen betyder, at vi ikke tillader os at have fokus på vores egne behov, at det ikke er acceptabelt at opfylde sine egne behov først.
Udfordringen består også i, at fundamentet for vores mønstre lægges i barndommen, med barnets oplevelser og erfaringer. Så vi kan sige, at vores mønstre er bestemt af et barn, så måske giver det ikke længere mening at fastholde disse. Og ofte vil det være gavnligt at give slip på dem. Men det kræver at vi får øje på de uhensigtsmæssige mønstre – at vi får indsigt til at se hvordan de står i vejen.
Hvad kan vi være opmærksomme på
Hvis vi ønsker at blive bevidste om nogle af de gamle mønstre, så kan det være en hjælp at kigge på en situation, som er udfordrende for os. Hvor vi måske bliver frustrerede eller ikke kan få noget vi har behov for. For nogle af mine klienter bliver det tydeligt, at de i mange år helt automatisk har fået en bestemt rolle og en rolle, som ikke er god for dem eller som de ikke længere ønsker at have. Det kan være en rolle i familien eller på jobbet, ofte vil der være en flig af rollen både privat og på arbejde, da vi er hele mennesker og som regel ikke fuldstændigt adskiller hvem vi er derhjemme og hvem vi er på jobbet.Et kendt mønster for mange kvinder er det at sørge for andre, at håndtere andres behov. Og ofte helt inden behovet er formuleret eller italesat af modtageren. Det kunne f.eks. være den medarbejder, der altid er opmærksom på, når der opstår nye behov i organisationen, hos en kollega eller en leder og som derefter helt per automatik vil påtage sig opgaven. Ofte uden at være blevet spurgt. Da langt de fleste i forvejen har nok at se til, bliver den eller de ekstra opgaver blot endnu noget, vedkommende skal nå at håndtere i løbet af sin arbejdsdag. Det kan derfor føre til frustration over endnu engang ikke at kunne nå det hele, eller over at ”hvorfor er der ingen andre, der gør noget, hvorfor er det altid mig?!”.
At spotte mønsteret
Hvis du kan nikke genkende til det mønster, så kunne det være interessant for dig at blive opmærksom på din frustration, når den viser sig. Hvad er det du bliver frustreret over, hvad er din egen andel i det? Og helt uden fordømmelse, blot som en interessant betragtning á la ”Nå, hvor interessant, nu føler jeg sådan her, hvorfor mon jeg gør det?”. Det kan være svært for os selv at spotte uhensigtsmæssige mønstre, men vores følelser kan være en ledetråd. Se om det er en kendt følelse, måske er situationen kendt eller omstændighederne. Overvej om du kunne agere anderledes og hvad det så i fald kunne give dig, om det blot er et ubevidst gammelt mønster, som kører lidt med dig.Eller hvis du er leder og kan genkende det hos en medarbejder, som sikkert har rigeligt at lave, kan du måske tage en snak med vedkommende og være med til at vise, at du sætter pris på supporten, men at der også er andre, der kunne påtage sig opgaverne. Dele at du ser at vedkommende har rigeligt at lave og måske har brug for en prioritering eller omfordeling af opgaverne, da du ønsker rimelig fordeling og at ingen bliver stressede. Se, dét er god ledelse!