Høj score i måling af medarbejdertrivsel?

Er I en organisation med højt fokus på medarbejdernes trivsel? Og som bruger ressourcer på at støtte det gode samarbejde, løser konflikter, har fokus på stress og ser en styrke i en organisation med plads til forskellighed? Som ved at høj trivsel betyder højere produktivitet og indtjening? Så kan jeg blot ønske jer tillykke og ved, at I sikkert har succes med det I laver. Og så behøver du ikke læse videre.
 
Men oplever I at gode medarbejdere og dermed værdifuld viden forsvinder? At indtjeningen er faldende og det ikke nødvendigvis skyldes en dårligere ydelse eller udfordringer med jeres produktsortiment? At der er udfordringer med trivslen i en eller flere af virksomhedens afdelinger? At det halter med forandringsledelse eller håndteringen af forandringer? At flere sygemeldes med stress?
 
Så kan det være en god løsning med en ekstern ressource, der på individniveau kan dykke ned i udfordringerne. For en organisation består af mennesker – og mennesker er forskellige med forskellige behov og forskellige livssituationer. Nogle få medarbejdere der mistrives, kan have stor betydning for resten af organisationen. Og det har ofte indflydelse på produktivitet og bundlinje.
 
Den eksterne ressource kan give det fortrolige og neutrale rum, der skal til for at kunne finde roden til eventuel mistrivsel hos den enkelte – og ofte undgå større udfordringer. For lad os være ærlige; hvor ofte kan og ønsker en medarbejder at være helt ærlige i deres feedback eller deres udfordringer, når de sidder overfor en leder eller HR-medarbejder? Mange ønsker ikke at udstille sig selv eller de udfordringer de oplever, da magtbalancen er skæv i disse situationer. Også fordi mange af disse udfordringer kan være personlige og ikke nødvendigvis have noget med jobbet at gøre.
 
Men hvorfor skal vi så bruge ressourcer på at løse det, der hører privatlivet til, tænker du måske? Jo – vi er tilbage ved det at organisationer består af mennesker. Og når man ansætter en medarbejder, så ansætter man det hele menneske, med alt hvad det indebærer. Det betyder at hvis I ønsker en velsmurt organisation, så undgår I ikke at have et vist fokus på individerne.
 
Jeg er ikke selv 100-meter mester i trivselsundersøgelser, men jeg er til gengæld uddannet i og har erfaring med at støtte mennesker i at opnå balance i livet – at være hele mennesker, også når livssituationer ændres og de for en periode måske ikke kan levere på alle fronter. Min styrke ligger i at kunne lytte og se det hele menneske med alle dets styrker og udfordringer. Jeg kan både tage forløb for enkelte medarbejdere eller indgå i et større samarbejde i forbindelse med organisatoriske ændringer mm. Efter mere end 20 år i forskellige virksomheder og snart 10 år som selvstændig har jeg en god forståelse for de behov der ligger hos virksomheden og den enkelte medarbejder.
 
Har du lyst til en kop kaffe – også en virtuel en af slags’en, så kontakt mig på berit@mindinbalance.dk eller mobil 31566011.  Jeg fortæller gerne mere om den forskel jeg kan gøre og give personlige referencer.